Meta-meditation
Meta-meditation
Meditationspraksis i en metakognitiv ramme har sit fokus på afkoblet opmærksomhed; altså det med at ”være med dine tanker” uden ”at gå ind i eller gå med dem.”
Det er med meditation, som det er med ”at ville lære kinesisk”: Det tager tid, og det forudsætter, at du træner og øver dig.
En af de helt store benspænd for at praktisere meditation er et stresset nervesystem – et system der er i ubalance. Mange af os lever i en hverdag med mange ydre og indre stressorer og kan have svært ved at fordybe os i meditationen. Derfor små skridt – store sejre.
I meta-meditation (og grounding) vil vi have fokus på åndedrættet. Udgangspunktet er, at vores store åndedrætsmuskel diafragma er en direkte adgang til at berolige vores nervesystem. Vi arbejder med åndedrætsbevidsthed – ikke åndedrætstræning – i vejen til RO i kroppen – i hovedet og i sjælen.
I alle forløb, hvor du også inviteres til, at vi sammen har fokus på Meta-meditation, vil vi derfor gå stille og roligt frem. Have fokus på grounding – lige ”lande sammen” – fokus på kropsbevidsthed og tune krop og sind ind på, ”hvad der skal ske lige nu”, for så efterfølgende at fordybe os i den RO, det er, når vi evner at tage en mental pause, hvor vi lader tanker være tanker, uden at fortabe os i dem.