Mental Sundhed og Trivsel
Mental Sundhed og Trivsel
Mental Sundhed og Trivsel er i høj grad noget, vi som enkeltindivider selv kan påvirke og tage ansvar for; men ansvaret og opgaven er ikke vores alene.
Mental Sundhed og Trivsel er også et fælles ansvar; et samfundsansvar, og derfor noget der arbejdes seriøst med på rigtig mange arbejdspladser for at skabe et trygt og sundt arbejdsmiljø.
Ifølge Danmarks Statistik oplever 430.000 danskere i alderen 16-74 år dagligt symptomer på alvorlig stress. Det svarer til ca. 12% af befolkningen.
Mere end 30.000 danskere er i behandling for forskellige psykiske lidelser – herunder angst og depression.
Tal fra 2020 viser at, ”stress er primær årsag til en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år.
Mental Sundhed og Trivsel er derfor et folkesundhedsproblem, som vi alle sammen har en aktie i at tage ansvar for.
Kurven for mistrivsel er fortsat stigende, så der er brug for, at vi ”går ind ad ind anden og ny dør” end vi hidtil har gjort, i indsatsen mod at skabe et samfund og en hverdag, hvor mennesker trives i højere grad, end de mistrives.
På kort sigt må fokus være ”at stoppe blødningen” – hjælpe dem af os, der er ramt af ”levet liv”. På længere sigt må indsatsen henimod en højere grad af folkesundhed og trivsel være at arbejde forebyggende og bevidst med, hvordan vi som mennesker styrkes i MENTAL LIVSMESTRING, så vi magter vores daglige sammenhænge – ikke mindst der, hvor vi bruger rigtig megen af vores tid:
På arbejdspladsen.
Den metakognitive tilgang har vist sig særligt effektiv til at arbejde med ”betydningen af det enkelte menneskes måde at håndtere og tænke om sin egen livs- og arbejdssituation på”.
Meta er ikke et quickfix, men et mindset – en måde at møde, forstå og styrke vores egen måde at være i livet på. Både når vi:
- er på arbejde
- er hjemme
- er i parforhold
- bliver alene
- bliver skilt
- oplever sygdom
- oplever livskriser
Det er altså MINDSETTET vi styrker, når vi træner metakognitivt; det er ”hjernens muskel” der får ”flere og mere nuancerede strenge at spille på”, hvilket i sidste ende er det som gør forskellen på, om vi kommer tættere på Mental Sundhed og Trivsel; eller vi kommer længere væk.
Konsulentarbejde inden for stress samt stressforebyggelse
I forbindelse med mit konsulentarbejde i en større dansk entreprenørvirksomhed, havde jeg det privilegium at arbejde med virksomhedens stresspolitik samt stressforebyggelse blandt ledere og medarbejdere. Det er der kommet følgende spændende artikel og virksomhedscase ud af publiceret af Lederne.dk. I samme publikation følger vi også en sektionschef, der fortæller om sin egen udvikling og rolle, som leder i en travl hverdag.
Samme virksomhed vandt den psykiske arbejdsmiljøpris i 2019, på baggrund af deres fokus og konstante arbejde med at forbedre og tage hånd om det, som de kalder “den menneskelige bundlinje”.