Kontrolcirklen – circle of influence

Du bli’r, hvad du tænker – Du har det, som du tænker – Du får, hvad du tænker

Helt overordnet er der tale om metaforiske pointer, som handler om, hvordan vores mindset og måde at tænke på ”er kodet”. Det handler om vores tankemønstre, og hvordan de er med til at “åbne op eller lukke ned” for de muligheder og potentialer, vi får øje på hos os selv, hos andre, eller i de situationer vi dagligt står i.

Nogle gange kan det at “tale i billeder” virke rigtig godt, når man gerne vil gøre det komplekse mere simpelt. Så prøv at forestille dig, at dine tanker er som veje, du kører på. Og det gør du flere tusinde gange om dagen. Du har kørt på de samme veje i mange år, og derfor behøver du ikke længere tænke over at finde vej. Du kører bare – du kender vejen “by heart”.

Heldigvis oplever vi de fleste gange, at der hvor vi kører hen, også er der, hvor vi gerne vil ende. Andre gange forholder det sig helt anderledes. I stedet for at lande på “den forventede adresse”, står vi pludselig et helt andet sted. Ikke nødvendigvis et ukendt sted, men et sted, hvor vi ikke rigtig ved, hvordan vi kommer tilbage. Så vi kører i ring i vores forsøg på at komme videre eller væk. Nogle gange går “bilen” helt i stå, og så holder vi der – midt på vejen.

I coachingsammenhænge har jeg ofte stillet nedenstående spørgsmål:

”Er du chauffør i bilen, eller er du passager?”

Begge dele kan jo være helt ok. I coachingen ser jeg bare ofte, at der ligger et benspænd og forhindring for den enkelte, når de har ”sat sig i passagersædet” – og derved ”afskåret” sig selv fra deres egen handlekraft. I stedet kører de lidt i cirkler med sig selv, hvor de ikke rigtigt kan komme videre. Og da de ikke er chauffør i bilen med egen nøgle til tændingslåsen, ja så har de ingen indflydelse på, hvor bilen skal hen; hvornår den stopper/kører, eller hvor mange der skal med…. – billedligt talt.

Og det er et problem for de fleste, når de “holder midt på vejen”, og har kørt i cirkler længe nok.

Kontrolcirklen – også kaldet “bekymrings- eller indflydelsescirklen” – er et konkret værktøj, jeg ofte bruger i arbejdet med mine coachees og ledere. Formidlingen i at gøre “det talte” visuelt, oplever jeg, fungerer rigtig godt.

Mit omdrejningspunkt for arbejdet med kontrolcirklen er, at den enkelte bliver opmærksom på, hvor fokus for hans eller hendes måde at tænke på er, og hvad positive og/ eller negative konsekvenser det har, for deres selvbillede – selvopfattelse og adfærd.

Mange af dem, som jeg er så heldig at møde på min vej, de vil faktisk gerne noget andet, når de oplever ”at være kørt forkert eller holder midt ude på vejen”. De er oftest bare ikke opmærksomme på, at en af de største forhindringer i at komme videre, er de ”benspænd” deres egen måde at tænke på, giver dem. Ligesom deres egen ”fortælling, om eller til dem selv,” kan være med til, “at bilen ikke rokker sig ud af stedet”.

Det sker for helt almindelige mennesker hver eneste dag. Og for mange af os kan det ske flere gange i livet. Det er ok; – og heldigvis “får vi vendt bilen rundt og sat en ny kurs” ved egen hjælp de fleste gange. Så er der de gange, hvor “bil-på-ny-kurs-øvelsen” bare ikke er så nem. Men vi kan ikke helt få øje på hvorfor, eller hvordan vi kan komme videre.

I stedet kan vi komme til at brænde en masse “benzin” af på ting, mennesker, situationer og vilkår, som vi basic ikke kan gøre det store ved. Det gør vi, når vi er i den yderste lyseblå ring i kontrolcirklen. Det kan fx være, når vi “bruger benzin på” at tænke på eller bekymre os om, hvad ANDRE mon tænker eller synes om os og det vi gør, og vi lader os styre af det (bliver passager i bilen).

Eller når vi bruger vores værdifulde “brændstof” i et forsøg på at ændre andre mennesker eller vilkår. Det ligger uden for vores indflydelsescirkel. Mennesker har dog en øget tendens til at lægge megen energi i ting, som ikke kan påvirkes. . . Vejret – om det regner eller sner. Andre menneskers adfærd. Kollegaens alt for høje og skingre stemme, når hun taler i telefon. Manden – eller konens måde at tygge maden på. etc.

Sagt lidt “plakat-agtigt”

Det jeg oftest ser, som værende det største benspænd i mange menneskers liv, det er, at de prøver at kontrollere havet, i stedet for at finde ud af, hvordan de kan ”surfe på bølgen”. Det første er helt umuligt og uden for vores kontrol og mulighed for at påvirke. Det andet er til gengæld muligt – det kræver blot træning, træning, træning.

Så tilbage til kontrolcirklen – hvad er det så, du selv har indflydelse på i den inderste mørkeblå cirkel?

Jamen, det er bl.a. dine:

• Ord
• Sprog
• Handlinger
• Idéer
• Holdninger
• Indsatser
• Succes’er
• Fejltagelser
• adfærd
• Og…. TANKER!

Apropos tanker, så havde jeg en dialog med en ung kvinde, som fortalte mig om hendes og kærestens nye husprojekt. Et projekt, hvor man hiver ALT gammelt ud af huset og bygger op på ny. Kun husets 4 vægge står tilbage. Et GIGA projekt.

Der skal laves gulvvarme – nye gulve – vægge og lofter. Der skal finspartles, for der skal væv uden struktur på væggene, så det er vigtigt med en høj grad af finish, hvis væggene skal stå snorlige – og det skal de!

Hendes kæreste har været top engageret og kastet sig ud i det ene projekt efter det andet – uden nødvendigvis at have de fornødne kompetencer eller viden om hvordan– men masser af gå-på-mod og vilje. Top sej, er han. Og modig….

Men det er ikke fortællingen om, hvor modig han er, eller hvor cool det er at kaste sig ud i alle de projekter, som han har gjort, der fylder i hans hovede. Hans tanker kører i helt andre cirkler, og hans opmærksomhed er rettet helt andre steder hen.

Han var ikke verdensmester til at finspartle vægge og lofter. Uanset hvor meget han prøvede – og hvor lang tid han brugte på det, så blev det ikke helt, som han kunne have ønsket. Til trods for hans ildhu – dedikation og mod på en ny opgave udenfor hans kompetenceområde, står han tilbage med en fortælling om, at han gjorde det ikke godt nok – at han er ikke god nok.

(Der er selvfølge mange årsager, forklaringer og forståelsesrammer for, hvorfor han tænker som han tænker. Det er ikke væsentligt for denne fortælling.)

Det væsentlige er, at han får slet ikke øje på alle de positive elementer, som skitseret ovenfor. Hans tankemønstre går ad en anden sti. Ikke fordi, der ikke er andre stier at betræde, men fordi at han igennem livet har fået trampet jeg-er-ikke-god-nok-stien godt og grundigt ned. Så uanset, hvor mange positive ting, der ville være at fremhæve, til trods for, at finspartlingen ikke lige var hans nye banebrydende færdighed, så får han ikke øje på dem. Og det gør selvfølge noget ved hans selvbillede og selvforståelse.

Sådan behøver det ikke at være, for så længe der er “land at betræde”, så er der også mulighed for at gå nye veje og trampe nye stier. Det kan man og han heldigvis træne, for vores hjerne er plastisk og formbar.

Alle kan træne i at ændre deres måde at tænke på. Og det er med tanker, som det er med ringe i vandet:

De spreder sig…..

Så hvilke ringe i vandet, vælger du at sprede?