Gratis øvelser
Badebolden 1 – undertrykke tanker
Du har sandsynligvis prøvet at have en masse ”forstyrrende” tanker i dit hoved, som du bare ville have til at gå væk. Du har måske forsøgt at sige til dig selv, at ”det må du ikke tænke på” eller, ”du skal bare tænke mere positivt” og så har du prøvet at ’lave tanken om’.
Lad mig gætte: Din erfaring er, at tankerne kommer tilbage, nærmest lige så hurtigt, som du prøvede at få dem til at gå væk?
Det er der en grund til.
Forestil dig, at du står i en flod. Omkring dig er der en masse badebolde. Hver badebold repræsenterer en (bekymrings-) tanke hos dig.
Du tager først den ene badebold og ’holder den under vandet’. (så er den væk)Så tager du en badebold mere – under vandet med den. (Nu er den også væk)
Måske du har held med at holde 3-4-5 badebolde under vandet ved at bruge hænder, ben, mave, hovede – alt hvad du har til at holde badeboldene nede med.
Hvad sker der så? Badeboldene begynder at hoppe op til overfladen; én efter én – uanset hvor meget du anstrenger dig for at trykke dem ned under vandet”.
Det samme gør dine tanker. For ligesom badebolde lader tanker sig ikke undertrykke eller gå væk. Vi kan heller ikke lave dem om. Tanker er hvad de er: Elektriske impulser i hjernen, og videnskaben har kunne dokumentere, at mennesker har 60.-70.000 elektriske impulser i hjernen i døgnet. Det vi kalder for ’tanker’.
Kan man ændre på det vilkår? Nej vel. Så hvordan kan man så træne sin hjerne?
Den metakognitive tilgang anerkender ovenstående præmis, og øvelserne går derfor ud på at træne flyt af mentalt fokus – opmærksomhed og afkobling fra tanker.
Badebolden 2 – slippe tanken
Forestil dig eksemplet med badeboldene fra før.
Du står i en flod – omkring der flyder en masse badebolde. Hvor du før skulle forestille dig, at du holdt badeboldene under vand (undertrykke), skal du nu forestille dig, at badeboldene (der repræsenterer dine bekymringstanker) flyder med strømmen i floden. Du står og observerer, hvordan badeboldene flyder ned langs med floden. Måske lægger du mærke til den fart badeboldene forsvinder ud af dit syn med, eller hvordan vandet ’skubber og puffer’ badeboldene i forskellige retninger? Måske du lytter til lydene fra floden – vandets rislen?
Du observerer – og din opmærksomhed holder ’pause’ – holder sig afkoblet fra dine tanker.
Vi kan enten gå med vores tanker – give dem opmærksomhed, så de vokser sig større og fylder i vores bevidsthed. Vi kan også træne vores hjerne til at tage en pause, hvor vi ikke går med vores tanker; forsøger at undertrykke dem og få dem til at gå væk. Men hvor vi bare accepterer, at de er der – lægger mærke til dem; observerer dem, ligesom badeboldene i floden, der driver med strømmen.
Det er nemmere sagt end gjort. Men ligesom du kan træne dig op til at løfte 180 kg i dødløft, så kan din hjerne også trænes til ”at lade tanker være”, samtidigt med, at hjernen accepterer tankernes eksistens, og at ”selv om tankerne er der, behøver du ikke give dem din tid og opmærksomhed”.
Spejlægget
Forestil dig et spejlæg. Tegn det på et stykke papir med æggeblomme og æggehviden udenom. I ”æggeblommen” skriver du det, du oplever som dit problem. Problemet kan fx være dårlig økonomi, skilsmisse, dit barns skolegang, relation til din kollega, søvnproblemer etc. Ude i ”æggehviden” skriver du alle de tanker, bekymringer og grublerier, du gør dig, om det problem/den situation, du skrev i ”æggeblommen”.
Hvad fylder mest? Dit problem eller tankerne om dit problem
Tegningen viser typisk, at det der ofte fylder mest, er de bekymringer, du gør dig om dit problem.
Prøv en gang at tænke over, hvor megen tid, du bruger på dine tanker og bekymringer om dit problem. Skriv tallet ned – bare sådan ca.
Hvad gør det ved dig at være så mange timer med dine tanker og bekymringer? De fleste vil svare, at det påvirker dem negativt.
Hvis du nu kunne bekymre dig mindre – hvordan ville du så have det? Og hvad ville du i så fald kunne bruge din tid på? Nemlig – at løse dit problem og få det bedre.
Formål: Øvelsen har til formål at vise dig, hvor megen tid, du bruger på at tænke over dit problem. Tid der går fra at handle aktivt på at løse, det som nu løses kan. Derudover påvirker de mange tanker også humør og trivsel. Og tænk engang – at øvelsen illustrerer kun ét af de (måske) mange problemer eller situationer, du gør dig tanker om i din hverdag.
Det handler ikke om, at du ikke må gruble og bekymre dig – men mere om, hvor meget tid du bruger på dine tanker og bekymringer, frem for rent faktisk at få gjort noget ved problemet eller situationen, så det er ”ude af verden og ude af dit hoved”.
